Vi vil frem over i
foyeren til Vor Frelsers Kirke have en
skiftende udstilling af malerier for en
tidsbegrænset periode. Forskellige
kunstnere eller kunstgrupper vil blive
indbudt til at udstille deres kunst til
glæde for besøgende i kirken, men alle
er velkommen til at kigge ind og beskue
de flotte billeder.
Den første kunstner der
udstiller i tidsrummet den 1.
april til den 30. juni, er
Vibeke Madsen der er ejer af Galleri
Gaiche. Vi har bedt Vibeke om at
fortælle lidt om sig selv og hendes
kunst. Vibeke fortæller: Glæden ved den
kreative proces som sættes i gang, er
drivkraften for mig. Jeg arbejder
intuitivt på lærredet – motiverne dukker
op undervejs. Mine billeder er ofte
farverige – figurative – med plads til
finurlig fantasi – gerne med et strejf
af humor. Og så har jeg noget med fugle.
Vibeke Madsen har en hjemmeside
Galleri Gaiche. Den er altid opdateret.
Der er fernisering af udstillingen efter
højmessen på 2. påskedag, den 1. april,
hvor menighedsrådet byder på et lille
glas og kransekage. Ferniseringen lukker
kl. 13.00.
Efterfølgende kan udstillingen besøges i
kirkens åbningstid, samt i forbindelse
med kirkens aktiviteter og
arrangementer.